Gule ærter serveret

Der er en ret som jeg har savnet.
Har ikke fået det i mange år.
    Jeg har flere gange sagt til min gamle nabo, at nu skulle vi se at få spist en gang gule ærter sammen, men det er aldrig blevet til noget.
    Så her i foråret (2107) tog jeg mig endelig sammen og fandt en dato. Inviterede gode venner til en gang herrefrokost.
    Jeg ville lave retten dagen før og kørte derfor til den lokale slagter for at få sprængt nakkekam og medister, men nakkekammen havde han, men den var ikke sprængt, så han saltede den og gjorde den klar. Den skulle ligge i et døgns tid inden den blev kogt.
Jeg startede om morgenen, for at den færdige suppe kunne stå nogen timer og trække.

Opskriften kommer her:

Gule ærter
8 – 10 portioner

Det skal du bruge:
1,3 kg sprængt nakkekam
1,3 kg god medisterpølse
4 ltr. vand
1½ pk. møllerens gule ærter
1 knoldselleri
3-4 porer
200 gram skalotteløg
1-2 persillerod
350 gram gulerødder
1 suppevisk
Tilbehør
3-4 hakket kogte æg
nok rødbeder i tern
2-3 pk. ristet bacon
Kommes i suppen
ved servering

Velbekomme

Det skal du gøre:
Kom nakkekammen og medisteren i gryden og dæk lige med vand:
Tag medisteren op efter den har kogt i ca. 20 min
Skum ind i mellem
Kog nakkekammen videre i 1½ time ved svag varme.
I mens klargøres grøntsagerne
Gulerødder, persillerod og porer i skiver.
Knoldselleri i terninger
Løg i skiver
Brug rensede toppe af porer og evt. selleritop til suppevisk.
Bindes sammen med bomuldssnor.
Når der mangler 20 min, kommes grøntsagerne i og koges færdig.
Tag evt. lidt suppe fra til justering af tykkelsen af de færdigkogte gule ærter til sidst.
Tag kødet op og tilsæt 1½ pk. (ca 650 gram) gule ærter og lad det koge igennem i ca. 10 min
Tag suppevisken op
Smag til med salt og peber
Hakket æg, rødbeder i tern og ristet bacon i små dele serveres i små skåle på bordet
Husk den gode sennep

Print opskriften ud i PDF

Medister og nakkekam klar til at blive kogt. Husk at skylle nakkekammen af med vand for at fjerne det sidste saltlag. Hvis man koger nakkekam uden at den bliver sprængt, så bliver den lidt grå kedelig at se på, men med sprængt så får den en mere rødlig farve og lidt salt-smag.
Alle grøntsagerne er ordnet og klar til gryden.
Det er lige før at gryden ikke er stor nok med alle de grøntsager
Medisteren skal prikkes lidt inden den koges. Det serveres med god sennep og groft brød
En god og kraftfuld suppe, som ikke er for tynd.
Det gode selskab.   Jeg skulle hilse og sige at det var det bedste gang gule ærter, som de nogesinde havde fået.

Gule ærter skal serveres med god øl og en dram til
Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.