Når man skal have gæster, så må man godt gøre lidt ekstra ud af udseende.
Flutes kan bruges til mange ting, er særlig gode til grillmad, når børnebørnene kommer og ellers som tilbehør til mange retter:
Opskriften kommer her:
Flettede flutes
5 stk
Det skal du bruge:
50 gram gær
2 dl mælk
2 dl vand
2 dl cremefraiche
eller anden surmælksprodukt
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
100 gram solsikkekærner
½ dl. olie
1 kg. mel
Det skal du gøre:
Rør gæren ud i den lune væske
kom cremefraiche, og resten af ingredienserne i undtagen mel.
Rør godt sammen.
Kom melet i men gem lidt.
Ælt det grundigt på bordet og kom dejen i en skål.
Læg et klæde over og lad det hæve i en time.
Del dejen i 5 dele.
Hver klump deles igen i 3 dele hvis du vil flette brødet.
Lad de flettede brød efterhæve i ½-1 time
Bages 15 min ved 200 grader