Gulerødder er en alsidig grøntsag. Den kan bruges til mange ting, spises rå, kogt, som råkostsalat osv.
Når guleroden bliver revet fint og den kommer i bagværk, så holder brødet sig frisk i længere tid.
Jeg har lavet disse boller mange gange. De adskiller sig lidt fra de andre her på siden ved det at de bliver æltet meget længe og hæver mindst i 3 timer sammenlagt.
Opskriften kommer her:
Gulerodsboller
18 stk.
Det skal du bruge:
20 gram gær
5 dl. koldt vand
15 gram salt
15 gram sukker
50 gram raps olie
150 gram fintrevne gulerødder (2oo)
100 gram frø/kærner
180 gram grahamsmel
550 gram hvedemel (Tipo 00)
Det skal du gøre:
Opløs gæren i det kolde vand og resten af ingredienserne kommes i.
På maskine æltes dejen i ca. 10 min på 2/3 hastighed eller til dejen slipper skålsiden.
Dejen bliver blank at se på
Når man tager fat i dejen skal den være en smule elastisk, så kan man se at gluten er æltet frem.
Dejen hæver i mindst 2 timer tildækket.
Med en våd ske lægges 18 boller op på 2 plader a 90 gram.
Efterhæver i ca. en time til db. størrelse.
Bages i 16-18 min. ved 220 grader varmluft