Boller er simpelthen det bedste til morgenmad, til en kop kaffe eller bare til at spise til den lille sult.
Så gør det jo heller ikke noget, at de også er lidt sunde.
Opskriften kommer her:
Langtidshævede havregrynsboller
20 stk
Det skal du bruge:
10 gram gær
7 dl vand
10 gram salt
20 gram sukker
150 gram havregryn
60 gram kerner – sesam eller solsikkekerner
ca. 650 gram mel.
Det skal du gøre:
Om eftermiddagen/aften
Opløs gæren i koldt vand og tilsæt resten af ingredienserne.
Med en håndmixer skal det blot røres sammen så alt er æltet godt.
Hæver natten over på køkkenbordet under låg
Om morgenen den næste dag
Opvarm ovnen til 250 grader
Med en våd ske lægges 20 boller á 80 gram op på 2 plader og bag dem med det samme i 20 min.