Frikadellen blev ikke Danmarks nationalret da der blev udskrevet konkurrence på det område.
Frikadellen blev nr 4. da det blev offentliggjort i nov. 2014.
Ca. halvdelen af 60.000 stemmer valgte:
Danmarks Nationalret blev: stegt flæsk og persillesovs og nye kartofler
Meeen en frikadelle går man ikke fejl af.
Disse frikadeller er super gode.
Opskriften kommer her:
Frikadeller med spidskålssalat
4 personer
Det skal du bruge:
500 g hakket kalv og gris
4 stk. æg
0,5 dl mælk
1 dl æblemost
125 g ( ca 3 dl ) havregryn
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk. raspolie + en smule smør
Salat
200 gram edamamebønner (sojabønner)
2 dl. hytteost
2 spsk honning
1 øko citron
1 spidskål
1 snackpeber
frisk dild
Salt og peber
Velbekomme
Det skal du gøre:
Ælt kødet med æg, mælk, havregryn, æblemost, finthakket hvidløg og lidt salt og peber.
Farsen skal være lind.
Stil den gerne koldt i en halv time.
Tilsæt evt lidt væske når farsen er kommet ud.
Steg i olie tilsat lidt smør .
De kan eventuelt lunes færdige i ovnen ved 160 grader.
Salat
Hæld de frosne edamamebønner i en skål, og hæld kogende vand over.
Bland hytteost, honning, citron og finthakket dild.
Smag til med salt og peber.
Hæld vandet fra edamamebønnerne.
Snit spidskålen fint i strimler.
Bland bønnerne med spidskålen, og vend det med hytteostcremen.
Print opskriften ud i PDF