I rigtig lang tid havde jeg en bøgetræs klods stående i et hjørne på værkstedet.
Jeg havde tænkt mig at det skulle blive til et skærebræt, men der manglede ligesom noget, som skulle gøre det lidt anderledes.
En dag jeg var på containerpladsen for at aflevere lidt affald, kom jeg forbi containeren med træ.
Der var lidt afskåret teaktræ, så det snuppede jeg og det røg lige i bagagerummet.
Nu var det bare at komme hjem til bøgetræsklodsen.
Den fik lige en tur med båndsliberen, så de værste ujævnheder blev fjernet.
En tur i rundsaven og skåret igennem 2 gange.
Teak afskæringen blev også savet i de rigtige størrelser og så blev stumperne limet sammen med en god vandfast snedkerlim.