Længere nede ad gaden hvor jeg bor, har jeg mulighed for at plukke solbær.

Familien bruger ikke selv bærrene mere, men buskene står der og giver stort udbytte.
Det dufter og smager af sommer, når man spiser solbær lige fra busken af.
Men den kraftige smag kommer helt frem når man laver syltetøj.

Buskene giver mange og store bær.

Jeg fik plukket godt 1 kg, det gøres hurtigt, så hjem og ordne dem.

Noget god musik på radioen og så ellers i gang.

Det er bare ribberne der skal fjernes, lad bare blomsten sidde på.

De ordnede bær kommes i en sigte og skylles godt så de sidste urenheder kommer væk.   
Kom en lille tallerken i fryseren til saft prøve.Hvor heldig kan man være.

Kom 1 kg solbær i en gryde og tilsæt
750 gram sukker og 2 dl vand.
Lad det koge i ca. 10 min.
Tag gryden af
Rør 2½ tsk rød melatin op i lidt sukker og drys det i under omrøring.    
Sæt gryden på kogepladen igen og kog det i et par minutter     
Tag den iskolde tallerken ud af fryseren og med en ske hælder du en lille smule saft på tallerken og vente lidt, så skulle det gerne stivne til rette konsistens, ellers kan der kommes lidt mere melatin i og koges igen.

Skold glassene og lågene og skyl dem i Atamon Luk til med det samme og glassene sættes på køl.

Hjemmebagte boller med hjemmelavet solbærsyltetøj – så kan det næsten ikke blive bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.