Så er der serveret dejlig cremet suppe med peberfrugt terninger og rugbrøds croutoner.

Her i den halvkolde vintertid – nov 2016 – er det dejligt at få suppe:
En tynd hønsekødssuppe smager da udmærket, hvis der er nok kød- og melboller i.
Meeen en kraftig grøntsagssuppe er nok det jeg synes bedst om.
Det er også en suppe der spises langsomt.
Den gode eftervirkning af chili – ikke altfor stærk chili – er bare dejligt.
Opskriften kommer her:

HOT rød grøntsagssuppe

Det skal du bruge:
3 røde peberfrugter – evt snackpeber                                 minus 100 gram
150 gram røde linser
2 løg
1 porre
½ – 1 chili (styrke 6 )
1-2 fed hvidløg
1 dåse konc. tomatpasta
1 ltr. vand
2½ dl. madlavningsfløde 8%

Rugbrødscroutoner
4 – 5 skiver groft rugbrød
lidt olie
1 dl fintklippet purløg

Velbekomme

Sådan gør du.
Tag ca. 100 gram peberfrugt fra og hak den fint.
Skyl linserne godt og kom det i en tykbundet gryde sammen med resterne af de groft skårne peberfrugter, løg, hvidløg, chili, tomatpasta og vand.
Kog det ved svag varme i ca. 20 min.
Blend det hele med en stavblender og tilsæt fløde og bring det atter i kog.
Smag til med salt (ca. 2 tskf )
Rugbrødscroutoner
Skær rugbrøddet i små tern
Bland rugbrød og olie i et bagepapirsbelagt fad med hinanden
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. vendes et par gange
Bland peberfrugt og rugbrød og server den som topping til suppen.

Print opskrift ud i PDF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.