Man kan selv eksperimentere lidt med andre grove meltyper. Der skal bare være halv glutenfyldigt mel og halvt groft mel. Der kan med fordel kommes kerner og frø i dejen også. Bare prøv jer frem.

Jeg bager normalt boller til familien, da de har den rigtige størrelse til ost og pålæg.
Engang i mellem kaster jeg mig ud i at eksperimentere og prøver noget nyt
Jeg havde hørt noget om grydebrød og synes det lød interessant, men hvordan?
Jeg gennemsøgte nettet og der var der rigtig mange forskellige slags:
Jeg har tilladt mig at eksperimentere allerede første gang med mit grydebrød og det blev både godt og smagfuldt – siger familien – de plejer ikke at lægge fingrene imellem når jeg eksperimenterer med brød, så dette brød fortjener at komme ind på min side.

Opskriften kommer her:

Grydebrød med skyr

Det skal du bruge:
5 gram gær
4 dl. vand
75 gram skyr
10 gram salt
300 gram grahamsmel
300 gram sigtet speltmel
PS grahamsmel kan deles med halvt havregryn og halvt grahamsmel.
Der skal måske en smule mere vand i. Dejen skal være lind, da melet optager en del vand.

Det skal du gøre:

Opløs gæren og kom alle ingredienserne i skålen.
Med en grydeske røres alt nu godt sammen.

Det er ikke nødvendigt med en røremaskine, da hævetiden udvikler gluten, så brødet får en god og luftig struktur.

Dejen skal nu hæve i ca. 10  –  12 timer, gerne natten over under låg på køkkenbordet.

Sæt en støbejernsgryde, eller som jeg har en stålgryde, i en kold ovn og varm ovnen op til 250 gr.
Ca. 20 min efter ovnen har nået temperaturen er gryden også varm.
Hæld dejen i og på med låget. Bages i 30 min med låg og 15 min uden. Hældes ud på et bræt.
Voila et færdigt brød

Print opskrift ud i PDF

Dejen er let klæbrig
Færdigbagt brød. Kommer nemt ud af gryden, hvis den har haft rette temperatur fra starten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.