Jeg ville prøve noget nyt i stedet for de traditionelle kød frikadeller.
Jeg ville lave grøntsagsfrikadeller.
Jeg havde fået sådan nogle et andet sted, og de smagte godt, der er jo ikke noget ved det, hvis det ikke smager godt.
I køleskabet havde jeg det meste, så der var ikke meget der skulle købes.
Ja resultatet blev overraskende med god stuktur og smag, bare pas på at dellerne ikke bliver for store, når de kom på panden, så trykkede jeg dem lige med skeen så de blev lidt flade,
Det skal du bruge:
1300 g grøntsager ( 950 g. ordnet)
Jeg har brugt: Knoldselleri, Persillerod, Gulerødder, Kartofler,
ingefær (ikke for meget), løg .
300 g grove havregryn
200g. mel
20 g salt
og lidt peber
Smør til stegning
Frikadellerne kan serveres med stuvet hvidkål eller stuvet spidskål og kvarte bagte bagte kartofler.
(Pomfrit kartofler kalder vi dem)
Sådan gør du:
Skræl grøntsagerne og skyl dem.
Riv det på den fine side af rivejernet, eller på maskine.
Kom det revne i en gryde og tilsæt 5 dl vand og kog det i 5 min.
Blænd det godt med en stavblender eller andet.
Tilsæt havregryn og rør godt
tilsæt salt og peber og mel
P.S. jeg delt grøntsags-portionen op i 2 så kunne jeg bedre styre det
Lad det trække i mindst 1 time i køleskabet
Tilsæt evt. lidt mere vand
Varm en pande op med lidt smør og olie og form dellerne i hånden med en våd ske – ikke for store
Og brun dem en 3 – 4 min på hver side.
Kom de næsten færdigstegte deller op i et fad og bag dem færdige i ovnen i en halv times tid ved 200 grader sammen med kartoflerne.