Det er altid dejligt at dufte nybagt brød. Man dufter ikke så meget når man lige står i det, men jeg skulle lige udenfor engang og lave noget. Da jeg så kom ind igen ja så var der kraftig duft af nybagt brød og da det lige var ved kaffetid, så var der dømt kaffe og boller.

Nu er træerne fyldt med modne æbler og de kan bruges til meget.
   Jeg har en favorit til boller det er når der kommer revne æbler i.
Dels så smager de godt og dels så holder bollerne sig bløde længe.

Opskriften kommer her:

Boller med æbler
22 stk. a 80 gram

Dette skal du bruge:

25 gram øko gær
4 dl vand
15 gram salt
15 gram sukker
75 gram olie
1 æg
100 gram frø/kærner
200 gram grahamsmel
50 gram klid
50 æblefibre
150 gram reven æble
Ca 625 gram mel – gerne spelt

Dette skal du gøre:

Opløs gæren i lunkent vand
Kom alle ingredienserne i skålen
Rør i ca. 10 min på røremaskine
Hæv  til db størrelse i skålen
Med en ske lægges bollerne op på en bagepapirsbelagt plade. Brug gerne 2 plader
efterhæv til db. Str.
pensl evt med mælk eller kold kaffe

Bages i 18 min ved 210 grader

Print opskrift ud i PDF

Uhm. Færdigbagt. Nu skal de lige ligge og sætte sig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.