En tur jeg holder meget af at cykle, er denne tur rundt på Midtfyn: Dels er det på små veje for det meste, der er en køn natur og der er ikke så mange højde meter – ca 360 af slagsen –
Trip trap trip trap en soldat kom marcherende – Tæt på Godet Ravnholt er dette dekorative træ, som med lidt god fantasi kan give inspiration til eventyret Fyrtøjet.
Indvendigt i træet, der fører lige lukt ned til al guldet.
Gadekær ved Sødinge. Der er nogen der har fundet ud af at det er lidt hyggeligt at sidde der.
Stemningsbillede ved Ørbæk
Jeg havde en lille pause lidt syd for Ørbæk ved Lindeskov og der var der denne her frodige rabat.
Det er bare opmuntrende med alt det friske grønne
Der er næsten ikke noget der er kønnere end gule rapsmarker, solskin og blå himmel.
Da jeg kørte ture første gang var der gule rapsmarker. Her er det tæt på Lykkesholm
Man skal da lige have et sådant billede med. Bådebro ved Lykkesholm sø
Turen bragte mig også forbi Lykkesholm sø. Her er der et par gode bakker.