Det færdige resultat. Kage og kaffe

Nu er det efterår (15) og æblerne sidder tungt på grenene.
Jeg har høstet flere æbler end jeg kan nå at spise rå.
Det er Rød Ingrid Marie jeg har på mit lille træ.

De kan spises rå, der kan laves marmelade og saft af dem
Men hvad er bedre end at lave en kage.
Den søde tand har jeg, det fornægter jeg ikke. Men at få en kage der ikke har så meget fedtstof og sukker i sig er jo dejligt, og når den så smager godt samtidigt, ja så er det jo dobbelt dejligt.

Her kommer opskriften:

Fedtfattig æbletærte
hurtigt lavet

Det skal du bruge:
6 æbler
2 æg
60 gram sukker
6 spsk. mager cremefraiche
2 spsk mel
2 tsk. vanillesukker
2 spsk mandelsplitter
kanel

Det skal du gøre:
Skræl æblerne og fjern kernehuset.
Skær dem i tynde både og fordel stykkerne i et smurt tærtefad
ca. 23 cm. i diameter.
Pisk æg og sukker luftigt og rør mel, vanillesukker og cremefraiche i.
Drys kanel over æblerne og hæld dejen over.
Drys mandlerne på.
Bag kagen ved 200 grader i ca. ½ time
server kagen lun med cremefraiche rørt op med lidt vanillesukker.

Print opskrift ud i PDF

Det er ikke smuldredej men en mere flydende masse.
Sådan kan den se ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.